Lad Tamra Rosanes synge julen ind med ”Silent Night”, ”Oh Come All ye Faithful”, ”Go Tell it on the Mountain” og nyere sange som ”Winter Wonderland”.
Den amerikansk-danske countrysanger Tamra Rosanes fortolker med sin funklende stemme julens salmer og sange, gospel, spirituals og traditionelle amerikanske folkesange samt egne sange, så publikum – uanset vejret – vil gå fra koncerten med varme i hjerterne og være i den helt rette julestemning. Book Tamra Rosanes til jeres næste julearrangement, og få en uforglemmelig oplevelse.
Om Tamra Rosanes’ julekoncert
HALLELUJAH SPECIAL
Tamra Rosanes medvirker i et nyt musikalsk koncept HALLELUJAH SPECIAL, hvor hun synger amerikansk gospel, spirituals, hymner og countryballader. Hun har slået sig sammen med to spændende, originale musikalske personligheder: J. Tex – Jens Einer Sørensen, på guitar, banjo, violin og mundharpe, som er kendt fra Americana og countrymiljøet, og Tim Kristensen på kontrabas, som er kendt fra Rockabilly og countrymiljøet.
Navnet HALLELUJAH SPECIAL refererer til Himmelekspressen – et gospeltog på vej til himlen.
Tamra Rosanes fortæller: ”Med HALLELUJAH SPECIAL vil vi tage folk med på en tur gennem USA’s sangskat og amerikansk musiks rødder på vores egen, helt personlige måde. Det vil sige med følsomhed, med kant og med kærlighed til musikken og dens betydning for USA’s historie. De tidligste indvandrere i USA skulle begynde et nyt liv på et splinternyt kontinent uden andet end en økse, en bibel og sang. Det er mange år siden, men sangene har betydning den dag i dag og er elsket af både amerikanere og danskere. Slavernes gospel, blues og spirituals fortæller historien om smerter og besværligheder og troen på et bedre liv I himlen.”
Hop på Himmelekspressen med Tamra Rosanes og HALLELUJAH SPECIAL. Udfyld bookingformularen, og forespørg på Tamra Rosanes’ julekoncert til jeres næste julearrangement.
Repertoire
HALLELUJAH SPECIAL byder på bl.a. Hank Williams simple og gospelinspirerede sange med vigtige budskaber som f.eks. ”I Saw the Light”, The Carter Family’s traditionelle sange som f.eks. ”Will the Circle be Unbroken”, Woody Guthries ”This Land is Your Land”, sorte slave-gospelsange som ”Go Tell It on the Mountain”, hvide spirituals som ”Poor Wayfaring Stranger” og ”Life’s Railroad to Heaven” samt countrysange af Johnny Cash og Patsy Cline, som er relevante i kirkesammenhæng. Juleprogrammet er sammensat, men enkelte sange kan i nogle tilfælde aftales i forbindelse med koncertbooking med Tamra Rosanes.
Akkompagnement
Book en julekoncert med Tamra Rosanes, og oplev hende som solist eller i en duo eller en trio. Ved julekoncerten HALLELUJAH SPECIAL akkompagneres Tamra Rosanes af:
- J. Tex – Jens Einer Sørensen – guitar, banjo, violin og mundharpe
- Tim Kristensen – kontrabas
I andre julekoncerter bliver Tamra Rosanes akkompagneret af guitaristen Lars Krarup. Tamra spiller også guitar, når hun synger.
Solistens akkompagnement kan variere – fortæl os gerne om jeres ønsker i forbindelse med booking af Tamra Rosanes.
Genre
- Julesalmer
- Julesange
- Gospel
- Spirituals
- Country
- Folk
Koncertens varighed
Tamra Rosanes’ julekoncert varer ca. 1 time og 15 minutter uden pauser. Koncertens varighed afhænger af programmet.
Ønsker I en indlagt pause? Informér os om jeres ønsker i forbindelse med booking af Tamra Rosanes via formularen.
Billetter til Tamra Rosanes’ julekoncert
Hos julekoncerter.dk kan du både booke en julekoncert med Tamra Rosanes og finde billetter til de koncerter, der er planlagt. Kig på vores koncertkalender, og find datoer, tidspunkter, spillesteder samt koncertbilletter til Tamra Rosanes’ julekoncerter.
Om Tamra Rosanes
Tamra er født og opvokset i USA, men flyttede til Danmark i 1972. Her startede hun som folkesanger, og op igennem 1970’erne og 1980’erne var hun med i forskellige grupper bl.a. Flair (med Sanne Salomonsen) og The Pack, og som korsanger for bl.a. Thomas Helmig, desuden har hun medvirket på 500 plader som korsanger. I starten af 1990’erne tog countrykarrieren for alvor fart med flere stærke albummer, Grammyer og guldplader. Tamra var producer og en tredje del af supergruppen Cowgirls i 2002 med Sanne Salomonsen og Lis Sørensen.
I alt er det blevet til 13 solo cd’er med amerikansk musik, og herudover har Tamra Rosanes skrevet musik og tekster til og med en lang række andre kunstnere så som Niels Lan Doky, Maria Montell, Bamse, Nanna og Lene Siel.
Nu gælder det julens sange, som hun fortolker med varme og den skønhed, som julen fortjener.
Anmeldelser
”EN AFTEN SOM VIL BLIVE HUSKET. Tamra Rosanes sang sig ind i julehjerterne hos tilhørerne, og guitaristen Lars Krarup flettede med i et fint akkompagnement. Publikum ville ikke uden videre give slip på Tamra Rosanes, så det blev til to ekstranumre og stående bifald. En stor musikalsk oplevelse i Mårslet Kirke.”