En julekoncert med True Gospel Singers bringer dig på smukkeste vis i den helt rette julestemning. Med en blanding af danske julesalmer og -sange som “Dejlig er jorden”, “Kimer, I klokker” og juleklassikere af de store amerikanske pop- og gospelkunstnere som Mariah Carey, Whitney Houston og Kirk Franklin m.fl. får koret kirkerummet til at gynge og taget til at lette.
True Gospel Singers består af 50 håndplukkede sangere, og koret har siden starten i 2008 markeret sig som ét af Danmarks bedste gospelkor. Kendetegnende for koret er en meget høj musikalsk standard og et udadvendt og smittende scenisk udtryk.
Ved siden af kirke- og julekoncerter er True Gospel Singers et meget efterspurgt backingkor for kendte kunstnere såvel live som i studiet og i fjernsynet. Koret har således optrådt og indspillet med Rasmus Seebach, Burhan G., Ankerstjerne, Mick Øgendahl, Erann DD, Oh Land og Poul Krebs m.fl.
Publikum siger:
”I er bare helt fantastiske. Man bliver helt høj, når man lytter til jer!
Jeg glæder mig til næste koncert!”
“Jeg anede ikke, at der fandtes sådan et kor herhjemme!
Tusind, tusind tak for en fantastisk koncert!”
“I synger vildt godt – man får helt kuldegysninger.
Og der er SÅ meget gang i den! I stråler virkelig!”