– Lever de endnu?
Ja, Swing Sisters lever – heldigvis – i bedste velgående. For selv om de ikke er blege for at kalde sig selv “De syngende Gangstativer” eller “De skrigende Skinker” er der stadig fuld fart over de tre swingende søstre!
Swing Sisters har 30 års jubilæum og det skal naturligvis fejres med et juleshow, og der er nostalgi og bjældeklang i luften når Swing Sisters synger julen ind. Både danske og engelske julesange bliver smukt leveret i swingende 3-stemmige arrangementer, som man hører det på deres jule-CD “Swingin’ X- mas”.
Det hele bindes sammen med anekdoter fra deres optræden gennem 30 år. Derudover bliver der naturligvis lejlighed til at inddrage publikum med fællessang på kendte salmer.