Bedst som mørket, kulden og de evindelige julehits forbitrer Rasmus’ trætte sjæl, sker der alligevel hvert år et lille mirakel, når kalenderen når til 3. søndag i advent. Og det slår aldrig fejl.
Han begynder simpelthen at hygge sig. Og måske fordi Rasmus siden november stædigt har bekæmpet hyggefølelsen, med alt hvad han har – og stolt er lykkedes med at gå upåvirket forbi strågeder og lysende hjerter flankeret i vatlandskaber og gran hver gang han har forladt sin hule – Så fyldes Rasmus ugen op til juleaften, af en ubændig trang til at indhente jer andre.
Han går all in på julen, og for første gang tager Rasmus på juleturne med sit band, og synger nogle af hans ynglings opvaske juleklassikere, egne kærligheds sange, samt enkelte jule-favoritter. Rasmus håber I vil komme og hygge med, lige til stjernen falder ned af træet, i en sky af julestemning og juleminder.
Rasmus kan ikke love fodboldstøvler og gravkøer til alle, men han kan love at synge med al den glæde og hygge, hans barndoms julemand sang med, dog uden banjo.
