Lise Petersen Julekoncerter 2019
Velkommen til julekoncert med talende kameler, brægende får, smukke engle og et træt æsel, der bærer den højgravide Maria hele vejen til Betlehem!
Lise Petersen blænder op for et fantastisk persongalleri, når Alletiders Historie 2018 løber af stablen. Alletiders Historie er et farverigt show, hvor Lise Petersen inviterer publikum med på første parket selveste julenat!
Sangene fortæller historien om Jesusbarnet i krybben – også set fra dyrenes perspektiv. Lise Petersens sange bindes sammen af ”Bedstefar Svende”, der sidder i en god stol midt på scenen med den store fortællebog i skødet.
Bag karakteren ”Bedstefar Svende” gemmer sig tekstforfatteren Svend Erik Petersen, som har skrevet Alletiders Historie. Svend Erik Petersen blev landskendt, da han i 2015 vandt Danmarks Radios store konkurrence om at skrive Danmarks nye julesang med sangen ”Hvad er det, der gør jul til noget særligt”.
Lise Petersen har fire succesfulde udgivelser og mange turnéer bag sig. I 2013 kastede hun sig ud i det umulige projekt; at lancere en julekoncert helt uden de elskede klassikere, kun med nye sange. Missionen lykkedes, og Alletiders Historie har bidt sig fast som en fast juletradition i mange familier. Og cd-udgivelsen, som ledsages af en flot billedbog, er genoptrykt og udkom desuden på norsk i 2016.
“Børn er fantastiske til at engagere sig og til at blive begejstrede, når der er god musik. Derfor vil jeg gerne give dem juleevangeliet i en ‘musikpakke’, de bare har lyst til at flå papiret af og se, hvad der gemmer sig i!” forklarer Lise Petersen.
I kølvandet på udgivelsen har Lise Petersen hvert år siden 2013 været på velbesøgte juleturnéer over hele landet. Godt flankeret af sin far, Svend Erik Petersen og med et veloplagt band i ryggen har Lise Petersen over 60 gange givet publikum en overraskende, hyggelig og underholdende oplevelse af juleevangeliet. Succesen ruller nu videre for sjette år i træk.
Alletiders Histories juleturné-band: Lise Petersen, sang. Svend Erik Petersen, fortælling. Lasse Kobbersmed, tangenter. Jacob Worm, guitar. Jesper Smalbro, kontrabas. Jimmi Bech, slagtøj.
Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Lise Petersen er du velkommen til at ringe, sende en mail eller udfylde formularen herunder. Der kan du beskrive dit arrangement så vil vi vende tilbage med priser hurtigst muligt.
For booking af Lise Petersen ring til - tlf. 70 26 01 00
▶ Se alle vores kunstnere