Jette Torp Julekoncerter 2021
I et intimt set-up med saxofonist og guitarist Jan Kaspersen og Live Johansson på cello vil Jette Torp sprede musikalsk julestemning i hele landet i november og december. Book Jette Torp til jeres næste julearrangement, og få en uforglemmelig oplevelse med Jettes trio.
Om Jette Torps julekoncerter
Gennem de sidste ti år har Jette Torp forkælet danskerne med julekoncerter i kirker og på mindre spillesteder. Igen i år kan man forvente nærvær, intensitet og julestemning, når Jette Torp, akkompagneret af bl.a. guitar, fløjte, saxofon og cello, synger julen ind. Du kan booke julekoncerten med Jette Torp via formularen længere nede på siden.
Repertoire
På den aktuelle CD og til julekoncerterne har Jette Torp personlig håndplukket de julesange, som betyder noget helt særligt for hende. Numrene er både hendes egne og fortolkninger af andres julesange. På repertoiret er der både klassiske julesalmer, engelske og amerikanske Christmas Carols samt danske og svenske julesange – kendte som mindre kendte. Book Jette Torps julekoncert, og oplev, hvordan trioen skaber den hyggeligste atmosfære og den bedste juleunderholdning i de mørke vintermåneder.
Medvirkende
- Jette Torp – Vokal, guitar
- Jan Kaspersen – Guitar, saxofon, fløjte og kor
- Live Johansson – Cello
Genre
- Julesange
- Julesalmer
- Christmas Carols
Koncertens varighed
Koncerten spilles i 1 time og 10 minutter uden pause eller 2 x 45 minutter, hvis I ønsker en pause. Fortæl os gerne om jeres ønsker i forbindelse med koncertbookingen.
Billetter til Jette Torps julekoncert
Hos julekoncerter.dk kan du både booke en julekoncert med Jette Torp og finde billetter til de koncerter, der er planlagt. Kig på vores koncertkalender, og find datoer, tidspunkter, spillesteder samt koncertbilletter til Jette Torps julekoncerter.
Om Jette Torp
Jette Torp kan i år fejre 20-års jubilæum som udgivende artist. Det er tre år siden sidste albumudgivelse og der skulle lige præcis en julesang til at hun fik skrivelysten tilbage. Mere specifikt det første nummer ”Julen er tilbage igen” fra det nye album, som blev den sang, der igen satte gang i sangskrivningen.
”Efter nogle år, hvor jeg ikke fik skrevet sange fik jeg, efter sidste års juleturné, lyst til selv at bidrage med en (ny) julesang. Jeg satte mig uden guitar, hvilket var nyt for mig, og begyndte blot at skrive ned, hvad julen er for mig. Det viste sig, at jeg forbinder den med langt mere, end jeg selv var klar over,” fortæller Jette Torp.
”Julen er mange ting. Den er selvfølgelig hygge, glæde, nærhed og fællesskab, men for mange af os minder julen os måske også om det, der var engang og vækker minder, sorg og savn ekstra stærkt til live i højtiden. Den del vil jeg også gerne berøre på mine julekoncerter,” siger Jette Torp.
Med sin tilbagevendende juleturné har Jette Torp skabt sin egen juletradition. I år er det 10. gang, hun drager på juleturné rundt i hele landet. Book Jette Torp, og få en uforglemmelig oplevelse!
Jette Torp - Booking
Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Jette Torp, er du velkommen til at ringe, sende en eller udfylde formularen herunder. Beskriv dit arrangement og dine ønsker vedrørende en julekoncert, så vil vi vende tilbage med priser og muligheder for booking hurtigst muligt.
For booking af Jette Torp ring til - tlf. 70 26 01 00▶ Se alle vores kunstnere