Tlf. 7026 0100

Charlotte Roel

Charlotte Roel

Efter 3 år i New York, 2 år i Spanien og 10 år i London fik soul-, R&B- og jazz-vokalisten Charlotte Roel pludselig hjemve. Derfor er Generation Love sangerinden (Warner & EMI) og sangskriver på verdens største uafhængige musikforlag, Peermusic nu tilbage i Danmark.

I den anledning har Roel haft sin musikalske fjerpen fremme. Resultatet er den stemningsfulde moderne juleklassiker: ”JuleDanmark”. Nummeret er en hyldest til hjembyen København ved juletid og emmer af julestemning og kærlighed til hjemlandet Danmark.

Roels vokal er i topform, og hendes nye materiale er mere intimt og personligt end nogensinde.

Væk er det højspændte, producerede udtryk. Nu kommer vi helt tæt på – helt ind under huden.

Akustisk. Organisk. Autentisk. Real. Måske skyldes dette netop, at sangteksten til julenummeret er på dansk. I øvrigt et af de eneste numre Roel nogensinde har skrevet på dansk, da hun normalt altid komponerer på amerikansk: ”Den faldt bare ned fra himlen,” udtaler Charlotte Roel.

Når Charlotte beskriver København i sin juleglans, er det, så englene synger, og vi alle må overgive os langsomt, for: ”ham Langer har jo ret – JuleDanmark, Jeg er din!”

SÆTLISTE:
– JuleDanmark
– White Christmas
– When You Wish Upon a Star
– Santa Claus is Coming to Town
– Have Yourself a Merry Little Christmas Now
– Hark! The Herald Angels Sing
– The Christmas Song (Chestnuts Roasting On An Open Fire)
– My Grown-Up Christmas List
– This Christmas
– Osv.

Del på de Sociale Medier

Facebook
Twitter
LinkedIn
Interesseret i denne kunstner?
Charlotte-Roel Julekoncerter

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

Følg med i nyhedsbrevet for arrangører