sinne-eeg-cover-bifald

Sinnes Jul

Om koncerten

Danmarks største, internationale jazzstjerne, Sinne Eeg, byder på en personlig fortælling om Julen. Til lejligheden har sangeren fra Lemvig skabt et varieret og underholdende repertoire, som er ideelt til kirkerummet og som henvender sig til et publikum, der elsker åndeligt nærvær og musikalsk storhed.

Sinne Eeg er en ivrig entusiast omkring Julen og hvad deraf følger af lys, hygge, nærvær og sange. Med sin nærværende og ind imellem overraskende fortælling om hvordan hun selv oplever Julen, vil hun gerne dele sin funklende glæde for højtiden med publikum. Ud over sangstemmen, som de fleste af os jo bruger til at give Julen krop, er trompeten helt uundværlig som instrument i højtiden. Derfor har Sinne inviteret den danske trompet-legende Jesper Riis med på scenen. Riis er kendt bl.a. som arrangør og for sine samarbejder med landets største kunstnere. Sammen med Ben Webster prisvinderen og det tidligere Shu-bi-dua medlem Jacob Christoffersen på klaver når trioen helt op til julestjernen når det handler om musikalsk kvalitet og humørfyldt nærvær.

Sinne Eeg – sang og fortælling

Jacob Christoffersen – klaver, keyboard og sang

Jesper Riis – trompet, flygelhorn og sang

Repertoire

Koncerten byder på sange som alle kender, men også nyere sange, som alle nok ikke kender. Der er klassiske numre fra Den Store Amerikanske Sangbog og fra den kendte, danske juletradition. Men der er også blevet plads til et par herlige melodier fra Disneys Juleshow.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Sinnes Jul er du velkommen til at ringe, sende en mail eller udfylde formularen. Der kan du beskrive dit arrangement, så vil vi vende tilbage til dig hurtigst muligt.

Del på de Sociale Medier

Facebook
Twitter
LinkedIn
Interesseret i denne kunstner?
sinne-eeg-bifald

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

Følg med i nyhedsbrevet for arrangører

Modtag vores nyhedsbrev der er målrettet arrangørerne

Få inspiration, tilbud og bliv opdateret om nye kunstnere