En stor nyhed i Julekoncert udbuddet i 2023 er det at Louise Fribo, Michala Petri og Lars Hannibal har sat et program sammen der indeholder sange og musik fra bla. Händels Messias og Bachs Juleoratorium. Julekoncerten vil også indeholde Christmas Carols og Danske Julesalmer.
Begrænset periode: 3. december – 21. december (begge dage inklusive)
Louise Fribo er en af de mest alsidige sangerinder i Danmark. Hun er uddannet sanger, danser og skuespiller i London og operasanger på Operaakademiet i København. Louise Fribo har haft hovedrollerne i en lang række musicals både i Danmark, London, USA og Tyskland, og er lige nu aktuel på Det Ny Teater i Phantom of the Opera. Som koloratursopran har Louise Fribo bla. optrådt på Salzburg Festspillene, – udgivet en række albums på EMI og Deutsche Gramophone, medvirket i flere film og TV serier og modtaget priser bla. en Reumertprisen.
Michala Petri har gennem de sidste mere end 50 år spillet 5.000 koncerter rundt i verden, fra de mindste kirker, til de største koncertsale og festivaler rundt i verden, både som kammermusiker og solist. Michala Petri har udgivet 70 albums og hendes repertoire spænder over musik fra renæssancen og barokken til ny musik skrevet til hende populærmusik. Michala Petri åbenhed har udmøntet sig i samarbejde med musikere fra mange genre, og hun har modtaget en lang nationale og international priser bla. Sonnings Musikpris.
Lars Hannibal har gennem sine mere end 50 år i musikkens tjeneste som kammermusiker arbejdet med så forskellige kunstnere som bla. Kim Sjøgren, Niels-Henning Ørsted Petersen. Palle Mikkelborg, Svend Asmussen og Birthe Kjær. De sidste 30 år har han turneret med Michala Petri,- og de seneste 25 år også med Ghita Nørby. Lars Hannibal er også arrangør og komponist, og han har udgivet 25 albums bla. albummet BLUE i 2020 med egne kompositioner, og i 2022 MIRROR OF THE PAST. I 2022 blev han udnævnt til Æresmedlem i Dansk Solist Forbund.