Nærvær, varme og fællessang
En julekoncert skal være mere end bare musik. Den skal være hyggelig, nærværende og give publikum følelsen af at rykke lidt tættere sammen. Netop det er kernen i Jette Torps populære julekoncerter – uanset om de finder sted i kirker, kulturhuse eller koncertsale.
”Det er en stor glæde at dele julesange og personlige fortællinger med publikum. I stedet for at blive alt for højtideligt, bliver stemningen oftest både hyggelig, sjov og rørende. Det kan jeg virkelig godt lide – og det tror jeg også publikum kan.”
Et stemningsfuldt repertoire
Repertoiret ved Jette Torps julekoncerter spænder bredt – fra velkendte julesalmer og klassiske Christmas Carols til nyere danske julesange. Fællessang er en naturlig del af koncertoplevelsen, hvor publikum inviteres med ind i julens musikalske univers.
Ved sin side har Jette Torp sin faste musikalske makker gennem mange år, Jan Kaspersen, som med sit alsidige spil er med til at skabe den varme og intime stemning, koncerterne er kendt for.
”For mig er julen som en god ven, der hvert år vender tilbage med sine melodier, dufte og smage og vækker minder til live. Minder om barndom, om dem jeg har mistet, om lykkelige stunder og meget mere. Det er disse historier, der danner rammen om de salmer og sange, jeg vælger at synge og dele med publikum.”
Medvirkende
Jette Torp – vokal, guitar og klaver
Jan Kaspersen – guitar, saxofon, kor og fløjte
Det siger arrangørerne om julekoncerterne
Peter Nielsen, Blåvand HO Erhverv:
“En virkelig skøn julekoncert med mange rigtige julesange, som blev fremført fantastisk og med humor. Jette Torp fremstod 110 % professionelt – flot suppleret af Jan Kaspersen. Vi kan stærkt anbefale Jette og Jan efter deres besøg i Oksby Kirke i Blåvand.”
Lene Rønn Sørensen, Midtpunktet Thyholm:
“Tusind tak for en super skøn aften til vores julekoncert. Jeres energi, humor, fortællinger og ikke mindst smukke sange gik lige i hjertet på os.”
Hanne Henriksen, Pensionistforening Kbh. Øst:
“Stor tak for din optræden. Dit repertoire, dit nærvær og din sang – kædet sammen med dine små anekdoter – nød vi alle, og vi ville gerne have hørt meget mere.”